Om mesterskabet

Yokohama Mesterskabet – Hvad er det?

Yokohama Mesterskabet er to rallysprint turneringer, der afvikles henholdsvis øst og vest for Storebælt, med fire afdelinger på hver side af Storebælt. Som fælles afslutning køres en finale i Fredericia, den 21. oktober.

Yokohama Mesterskabet er primært for deltagerne, og derved adskiller det sig fra de øvrige rallysprints, der køres rundt om i landet. Disse er i meget høj grad lagt an på at tilgodese tilskuere, sponsorer, presse og andre.

Yokohama Mesterskabet køres efter rallysprint reglementet, samt sit eget meget enkle reglement.

Ud fra devisen om at det skal være sjovt og hyggeligt for alle, og med så meget motorløb som muligt til en fornuftig pris.

Yokohama Mesterskabet afvikles altid ens uanset hvor i landet det foregår. Det vil sige en centralt placeret ryttergård direkte ind til prøven. Prøven køres fire gange. Efter de to første heat vendes prøven og de to sidste heat køres den modsatte vej rundt. Alle fire heat tæller med i det samlede resultat i hver afdeling. Til det samlede turnerings resultat tæller de tre bedste resultater, og for at komme med på den endelige resultatliste, skal der være scoret point i tre afdelinger i samme landsdel.

Der køres også en klubholds turnering, for at deltage skal en klub stille med mindst tre hold hvor første køreren har licens i klubben, de point de enkelte hold opnår i deres klasser regnes sammen, stiller en klub med mere end tre hold er det de tre bedst scorende der tæller.

For at deltage i finalen skal man i samme kalender år være startet i mindst tre af de otte afdelinger, uanset landsdel.

Yokohama Mesterskabet er efterhånden en gammel opfindelse. I sin grundform har det kørt, øst for Storebælt, under forskellige navne siden først i firserne, de sidste 20 år som Yokohama Mesterskabet, og de sidste 11 år også vest for Storebælt.

Yokohama Mesterskabet har sin egen hjemmeside. Her kan man følge med i alt hvad der sker i og omkring www.yokohamamesterskabet.dk

Skriv et svar